HAFNIAHUS

VESTERBRO 51-53 - AALBORG

I 1930’erne blev ejendommene langs Vesterbro etableret i forlængelse af, at Limfjordsbroen blev bygget, og CALUM’s ejendom ”Hafniahus” blev opført i 1935.

Ejendommen er opført med 21 store herskabslejligheder i varierende størrelser fra 67 m² til 106 m². Lejlighederne er indrettet som 2- og 3-værelseslejligheder med højt til loft og flotte stuklofter. Ejendommen blev opført til det bedre borgerskab, så nogle af lejlighederne er indrettet med ”skjult” pengeskab og klokke til tilkald af stuepige (som dengang boede i mindre værelser i tagetagen), så ejendommen har mange fine og hyggelige karaktertræk.

Lejlighederne har generelt et godt lysindfald, lyse trægulve og rummelige badeværelser med plads til montering af vaskemaskine. Herudover er mange af lejlighederne indrettet med indbyggede skabe i soveværelserne, hvor skabene har flotte udskæringer og er meget rummelige. Næsten alle lejlighederne har altan og flere af lejlighederne og to altaner, hvoraf den ene er stor, så der er god plads til at have både grill og bord med stole rundtom.

Der er elevator i ejendommen, og ejendommens entre er blevet flot renoveret med respekt for den gamle stil i ejendommen.

Desuden er der cykelkælder i ejendommen samt vaskekælder, og ved siden af vaskekælderen er der to store tørrerum, som kan aflåses, og herudover er der kælderrum til alle lejlighederne.

Lige bag ejendommen ligger en stor offentlig parkeringsplads, hvortil man kan købe parkeringskort hos Aalborg Kommune.

Ejendommen ligger i hjertet af Aalborg med kun 600 meter til Aalborg Busterminal og togstationen, så det er nemt at komme til studie eller til arbejdet.

For yderligere informationer om lejemulighederne kontakt:
Vibe Møller • tlf. 22 97 49 17 • vm@calum.dk
 

© 2015 CALUM A/S