GØDSTRUP – HERNING

CALUM etablerer ny bydel i Gødstrup ved Herning – i tilknytning til det nye 140.000 m2
store supersygehus.

Der er tale om et område på ca. 80.000 m2, hvoraf ca. 33.000 m2 omsættes til boliger og centerområde med forretninger, herunder dagligvarebutikker.

Bydelen er et oplagt sted for hospitals- og butiksansatte, hospitalsbesøgende og almindelige tilflyttere at bo og handle i, da den nye bydel kommer til at ligge blot 200 meter syd for Gødstrup Regionshospital og i umiddelbar nærhed af den nye motorvej mellem Herning og Holstebro.

Masser af boliger
Herning Kommune har vedtaget lokalplan for området, der giver mulighed for både etageboliger, rækkehuse og parcelhuse. Det giver mulighed for et nyt varieret bydelsområde med ca. 250 boliger.

Byudviklingen i Gødstrup er kun første del af Herning Kommunes vision om at udvikle en ny by, som fuldt udbygget skal rumme ca. 1.800 boliger og ca. 4.000 indbyggere, inkl. ny skole, daginstitutioner mv.

Gødstrup skal være et supplement til de nuværende boligområder i Herning Kommune med nye boligformer, en ny bystruktur, unikke landskabstræk samt en alsidig infrastruktur med fokus på de bløde trafikanter.

Muligt erhvervsområde
Endelig har CALUM mulighed for at udvikle et erhvervsområde mod nord i første række til Holstebromotorvejen. CALUM kan med kort frist få udarbejdet lokalplan, der giver ret til at opføre erhvervsejendomme.
Gødstrup Regionshospital er et enormt, pulserende område med mange mennesker. Derfor vil det være en helt naturlig forlængelse senere at placere virksomheder, som kan servicere hospitalet og dets ansatte, professionelt som privat. Den gode motorvejsforbindelse giver mulighed for at tiltrække erhvervsvirksomheder og medarbejdere, der nyder godt af dette.

 

For information om projektsalg kontakt CALUM på
tlf.98126700 – mail: info@calum.dk