HØJE TAASTRUP

CALUM opfører 202 bæredygtige boliger til AXA i Høje Tåstrup C.

CALUM opfører to store boligkarréer på i alt 202 boliger med tilhørende p-kælder og en dagligvarebutik i det nye spændende udviklingsområde i Høje Tåstrup C.
Byggeriet på hjørnet Blekinge Blvd. og Høje Tåstrup Blvd. står færdig ved årsskiftet 2023/2024 og vil blive bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld.

CALUM har netop opnået byggetilladelse til begge de to nye boligkarréer i Høje Tåstrup C. Når byggeriet står færdigt i slutningen af 2023 og starten af 2024, er det AXA, som får nøglerne og skal forstå driften og udlejningen af dem.
Byggeriet til AXA kommer til at bestå af to boligkarréer med henholdsvis 102 og 100 lejligheder i varierende størrelser fordelt på 2, 3 og 4 værelses lejligheder. Derudover opfører CALUM en dagligvarebutik på 1.300 m2 i bunden af den ene karré, med facade op mod Høje Tåstrup station.

Projektet bæredygtighedscertificeres med DGNB Guld. Formålet hermed er at sikre dokumentation for en holistisk optimering af de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af bæredygtighed. Derved bliver DGNB et værktøj for bygherre og investoren, som understøtter det øgede fokus på både kundeoplevelse og bæredygtighed i bestræbelserne på at skabe energieffektive bygninger med et optimeret indeklima til gavn for slutbrugerens trivsel.

De to boligkarréer er beliggende med let adgang til byens infrastruktur, og ligger mindre end 5 minutters gang fra S-togs stationen. De er tæt på grønne og rekreative områder samt et bymiljø i kontinuerlig udvikling herunder ikke mindst City 2.