Hotel Comwell Bygholm, Horsens

BYGHOLM PARK, HORSENS

24. januar, 2023

Fredag den 20. januar 2023 modtog hoteldirektør på Comwell Bygholm Park, Horsens, Frederik Jelstrup, officielt nøglerne fra Cato Barslund, administrerende direktør fra CALUM, der ejer bygningen.

 

”Det glæder mig at indgå et endnu tættere samarbejde med Comwell. Vi kender allerede hinanden særdeles godt fra vores partnerskab omkring Comwell Aalborg. Comwell har præcis det mod og den viden, der skal til for at skabe et hotel, der giver stor værdi for de lokale og gæster fra hele landet,” fortæller Cato Barslund.

Med stor respekt for historien, der går tilbage til 1313, og den gamle bygning, der oprindeligt var en herregård, vil hotellet over de næste måneder blive renoveret.

Hotellet får bl.a. helt nyt indgangsparti, en flot åben reception, lobbyområde med indbydende bar og udsigt til parken. Desuden får hotellets værelser og restaurant en massiv opgradering.

Comwell Bygholm Park forbliver åben under hele renoveringsperioden. Der moderniseres i etaper under stor hensyntagen til gæsterne.

 

Læs Comwells pressemeddelelse her