DEAS: OASEN I AALBORG SÆTTER NY STANDARD
6. februar, 2020Grønne områder og masser af fritids- og fællesfaciliteter gør lejeboligerne Oasen til Aalborgs mest eftertragtede, mener DEAS.
Oasen i Aalborg har løftet standarden for lejelejligheder. Muligheden for en moderne kvalitetslejlighed med egen altan eller terrasse, og herudover eventuelt egen kolonihave, er blot nogle af de ting, som gør lejelejlighederne til de mest attraktive i Aalborg lige nu.
Det vurderer udlejningschef hos DEAS, Maivi Herup.
Fitness og spa
– Oasens mange grønne kolonihaver, hvor beboerne kan dyrke egne grøntsager, og søen, hvor beboerne går ture, er helt naturligt nogle af stedets indlysende fordele. Herudover er der selskabslokaler, som gæster kan overnatte i, eget værksted og to dele el-biler. I øjeblikket er man desuden ved at etablere lokaler til fitness, wellness og spa, som bliver klar i løbet af foråret.
– De mange faciliteter betyder, at beboerne vil kunne få dækket de fleste hverdagsbehov, som bl.a. motion, i Oasen. Og så vil det helt naturligt skabe deltagelse, fællesskab, glæde og tryghed mellem beboerne. Ligesom i villakvarterer hvor naboer kender hinanden. Oasen kombinerer kvalitet i boligen, servicerede løsninger og livskvalitet mellem beboerne. Det har vi ikke set før i samme udstrækning. Det gør stedet meget attraktivt, siger Maivi Herup, udlejningschef hos DEAS.
Oasens 92 oprindelige lejemål blev udlejet i 2019 på blot få måneder. Anden etape af byggeriet på 128 lejemål gik i gang i efteråret, og de kommende beboere ventes at flytte ind i sommeren 2021. I alt bliver der tale om 16.000 kvm boliger. Lejlighederne er på 49-117 kvm.
Påvirker området positivt
Hos CALUM, som står bag Oasen, fortæller adm. direktør, Jakob Axel Nielsen, at interessen for boligerne har givet masser af stof til eftertanke.
– Kombinationen af bæredygtighed, høj kvalitet i arkitektur og materialer, grønne, rekreative udearealer og muligheden for at indgå i sociale fællesskaber har bare været utrolig populært. Det løfter og beriger området. I vores kommende projekter vil vi overveje, om vi her kan anvende tilsvarende løsninger, siger Jakob Axel Nielsen.